FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR.
HURTIG LEVERING – BESTIL INDEN KL. 14
SIKRE OG GODKENDTE PRODUKTER

Corona hjemmetest til privat brug

Vores corona selvtests tester tilstedeværelsen af antigener i kroppen, og kan dermed påvise om du er inficeret med aktiv COVID-19 virus. Da antigentesten er af samme type som den der anvendes i testcentrene, kan du altså i teorien være lige så sikker på resultatet, som hvis du besøger et kviktest-center – forudsat at du udfører selvtesten med samme omhu, forsigtighed og renlighed, som pode-personalet i testcentrene.

Hvordan bruger jeg en coronatest?

Alle vores hjemmetests består af komplette sæt, så du skal ikke bruge andet end du finder i pakken. Den præcist anbefalede tid eller mængde af reagensvæske kan variere fra sæt til sæt. Det er derfor meget vigtigt at du nøje læser den medfølgende danske vejledning, når du udfører corona selvtesten. Fælles for alle vores hjemmetests er, at du skal benytte den vedlagte podepind som føres ca. 2,5 cm ind i hvert næsebor. Afhængigt af det specifikke test kit, vil tiden du skal have podepinden i næsen variere. Typisk er tiden ca. 5 sekunder i hver side. Herefter placeres podepinden i prøverøret, og få dråber af reagensvæsken dryppes på testkassetten. Prøvesvaret vil typisk være klar efter 15-20 minutter, men dette kan både variere afhængigt af hvilket test kit du benytter, og også af tilfældige variabler. En lang svartid er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget galt med selvtesten.

Test for corona derhjemme giver ekstra tryghed

Måske har du familiemedlemmer som er i risikogruppen, måske arbejder du med udsatte personer eller også ønsker du at spare tid på at stå i kø ved testcentrene. Selv om vores corona hjemmetest ikke kan bruges i forbindelse med coronapasset, så kan corona selvtest være et godt og fornuftigt supplement til de offentlige tests, ift. at overvåge hvorvidt du eventuelt kan være blevet udsat for smitte.

Hvis din COVID-19 hjemmetest er positiv

Hvis du med en COVID-19 selvtest konstaterer at du er positiv for coronavirus, så bør du straks gå i selvisolation. Tag hurtigst muligt kontakt til Coronaopsporing på telefonnummer 32 32 05 11 – her vil du få en henvisning til bestilling af en PCR-test via Coronaprover.dk.

Når du skal transportere dig til testcentret, så må du ikke rejse med offentlig transport og du skal bære et CE-mærket mundbind.

PCR-testen er nødvendig, for at kunne verificere at din hjemmetest har givet et korrekt resultat. Samtidig vil en PCR-test også vise hvilken virusvariant du er blevet smittet med, hvilket hjælper myndighederne med at følge udbredelsen af de forskellige corona-varianter.

COVID-19 antigen hjemmetest i god kvalitet

Vores corona hjemmetest er godkendte, og af rigtig god kvalitet. De svarer til den type, som anvendes i testcentrene. Når du køber vores COVID-19 hjemmetests, så får du en antigen test, der giver svar inden for 15 minutter. Antigen-testen undersøger, om du HAR selve virussen i kroppen, hvorimod en antistof test undersøger om du HAR HAFT virussen i kroppen tidligere.

Vores corona hjemmetests er:

  • CE-godkendte
  • Nemme at udføre
  • Med udførlig dansk vejledning
  • Godkendt til privat brug

Disse kits med corona antigen test er praktiske til selvtest i hjemmet, således at man på alle tidspunkter har mulighed for at teste sig selv eller sin familie. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse tests ikke er 100% sikre, og derfor potentielt kan give et negativt svar selvom du er positiv, hvorfor en PCR-test altid er det sikreste valg. Vores hjemmetests er dog af samme kvalitet, som de testkits der anvendes i kviktest-centrene.

Vores corona testkits til selvtest har dog…

  • en sensitivitet på 96,77%
  • en specificitet på 99,20%
  • en nøjagtighed på 98,72%

Selv om vores tests ikke er 100% sikre, så er de dog generelt meget sikre.

Har du spørgsmål til vores corona hjemmetests?

Har du nogen spørgsmål til vores corona antigen hjemmetests, så er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 45 76 54 25 i alle hverdage mellem kl. 8-17. Du kan også skrive en mail til info@medigroup.dk.

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder, tilbud og notifikationer fra hjemmetest.dk på mail.